Som en af de mest priviligerede klubber, har vi endnu en ny træner, som vi gerne vil byde velkommen.

Tag godt imod hende

Hej,
Mit navn er Sarah, jeg er 18 år og til dagligt går jeg i 3g ude på stenhus Gymnasium.
Jeg har trænet taekwondo i små ni år, hvor trænings niveauet har været lidt op og ned.
Jeg blev for halvandet års tid siden opereret i hoften, som har gjort det svært at træne regelmæssigt. Derfor synes jeg nu, at det er hyggeligt at komme det jeg kan og træne.

I tog jo alle sammen godt imod vores sidste træner præsentation, så vi vil også byde Morten Kryl velkommen.

Tag godt imod ham:

Hej jeg hedder Morten, er 47 år og bor i Tølløse. Jeg har trænet Taekwondo siden 1987 (med et par pauser). Jeg har også trænet Jiu Jitsu og Karate, men jeg har altid synes, at Taekwondo har været det fedeste man kan gå til.
Jeg træner på voksenholdet sammen med min søn Emil.
Glæder mig til at træne med jer 👊🏻

Mød klubbens nye skud på trænerstammen…

Jeg hedder Martin Thrane, men bliver kaldt Thrane eller Haktari 🤣
Jeg er 46 år gammel, og har trænet i Holbæk i 3,5 år og træner pt mod sort bælte.
Jeg er også kæmper i klubben
Ud over det har jeg trænet bodybuilding i mange år og kost og kroppen generelt, så jeg ved meget om den del.
Jeg har tidligere i livet trænet thaiboksning og karate.
Nu vil jeg videregive lidt af de ting, som jeg kan 😊

- Martin Thrane

Så er det tid til hygge og holdånd i julens tegn 🎅🏼🧑🏼‍🎄🎄

Sæt kryds i kalenderen ❌

Vi glæder os til at se jer alle sammen

Lot kæmpede sig til BRONZE efter tre hårde kampe og en lang dag i Tirana ved Albanian Open Youth E1.

600 kæmpere fra hele Europa deltog i dette første stævne, hvor man havde tilladt fuld adgang for tilskuere.

Arbejdsdagen startede kl. 8 i Olympic Park, hallen hvor alle kampene udspillede sig.

Lot vandt sin første kamp 7-1 over GRE kl. 18:30 efter noget unormal lang venttid, hvor teknikken på alle banerne gik i udu og kun virkede sporadisk.
Lot fortjente sin plads i semifinalen kl. 22:00 efter en tæt og meget taktisk kamp mod en anden GRE med 6-4.
I semifinalen kl. 23:55 ventede en meget stærk tur.
Lots modstander var en smidig og langbenet "forreste ben-kæmper", men Lot havde sine teknikker på plads og holdte 8-8 til de sidste 20 sek. Lot forcerer og prøvede nogle taktiske greb af i håbet om at slå en pointafstand fast - desværre lykkedes dette ikke.

Lot fik presset den stærke modstander, men tabte 8-13 i de sidste sekunder.

Søndag er hviledag og sightseeing i Tirana inden turen igen går hjem.

EM venter forude for Lot - om 6 uger går det løs i Bosnien til Junior EM 2021.

Så er det tid til efterårsferie…
Men når man nu elsker taekwondo, så holder man aldrig pause, og derfor har vi træninger i løbet af ugen.
Kom og vær med til fede fællestræninger og få sved på panden.

Igår var helt fantastisk!

Det kan godt være at vi ikke blev helt færdige, men vi havde simpelthen så mange mennesker, der støttede op om klubben.
Der var børn, unge, voksne og forældre. Alle var klar til at give den en skalle, og vi er endt med at male det meste af hallen, vende gulvet, vaske køkkenet ned, rydde op i skabene, male gangen, ordnet omklædningsrum og rydde op i fællesrummet.

Klubben vil sige tak - stort tak - til alle dem der mødte op og/eller lånte os malergrej og andet udstyr. Og ikke mindst et kæmpe stort tak til Beckmann i Holbæk, som sponsorerede al malingen til klubben.

Så er det på lørdag, at vi samles i klubben på en arbejdsdag.
Tag børnene over skulderen, konen i hånden eller manden på slæb og få en hyggelig dag sammen med verdens sejeste klub! 💪🏼
Vi glæder os til at se alle de hjælpende hænder 😊

D. 19. september blev der holdt venskabsstævne i Holbæk Taekwondo Klub 🥋
Det var fedt at se så mange mennesker samlet på et sted. Det har både været savnet og tiltrængt, og nu lykkedes det endelig. Vi havde gæster fra Danmark og Sverige, og alle forholdsregler blev taget.
Alle mødte op med et smil, fed energi og en god kampgejst. Det var fantastisk at mærke klubben og sporten summe igen 🙌🏼

Vi ser frem til næste venskabsstævne vi skal holde.
Tak til arrangørerne for deres initiativ 🙏🏼
Og ikke mindst tak til alle forældrene der var med til at hjælpe med mad, drikke og søde sager. Vi sætter alle sammen pris på jeres store og flotte indsats 🙏🏼

Så er malingen bestilt!
Beckmann har været helt i gennem fantastiske, og i dag har vi været forbi og aftale hvor meget maling, hvilken glans og hvornår det kan hentes.

Nu mangler vi blot pensler, ruller, stillads, maler tape, lidt afdækning og en masse hænder.
Lad os løfte opgaven sammen 🙌🏼
Send en besked til et bestyrelsesmedlem, hvis du ligger inde med malergrej, som klubben kan låne og kom med til en hyggelig dag med maling, latter og god kage ☀️