TRÆN MED!
Hvad end du, eller dit barn, er ny til taekwondo - eller bare til Holbæk Taekwondo, så velkommen til!
Kom og træn sammen med os.
HVAD ER TAEKWONDO?
Taekwondo er en koreansk kampsport som kan føre sin historie mere end 2000 år tilbage. Dengang brugte man taekwondo til at forsvare sig mod angreb fra dyr og senere også mod fjendtlige angreb fra mennesker. Taekwondo har efterhånden udviklet sig til en international anerkendt sportsgren, og har desuden været med i de Olympiske Lege siden 1988.
TRÆNING
Hos os kan alle dyrke taekwondo uanset alder og forudsætninger.
Der trænes aldersinddelt og efter bæltegrader. Se hvornår under vores træningstider.
Vi har medlemmer helt fra 4 år og op til over 60 år.
Som nyt medlem er du velkommen til at prøve træningen gratis i 14 dage. Vi har løbende optagelse, så du finder bare et hold der passer dig og møder op. Eller kontakt Peter Høier, den træneransvarlige, for at få mere information.
Kids er for børn fra 4-8 år. Træningen er struktureret over leg.
Børnhold er for 8-14 år og her øver vi det almindelig pensum i taekwondo. Også med leg hist og her.
Voksenholdet er for 15 år op opefter.
Sortbælteholdet er for dem, der allerede er bærer af det sorte bælte i taekwondo. Store som små.
Fællestræning er for 8 år og op. Alle bælter. Også hvidt (eller uden).
Kampholdet er for dem der vil træne kamp og som måske en dag vil prøve at stå over for en modstander og kæmpe om point.
FIGHTER FITNESS
Vi har også et motionshold vi kalder Fighter Fitness, som motion inspireret af kampsport.
UDSTYR
Man starter typisk i bare tæer og løst sportstøj.
Vi træner dog fortrinsvis i vores taekwondodragt - dobog. Som kan bestilles i klubben. Når man bevæger sig ind på kampkonkurrence kan det være en fordel at anskaffe sit eget udstyr, men på ingen måde nødvendigt i starten.
Du kan hente vores velkomstfolder her:
PRISER
Det koster 150 kr. om måneden (plus evt. servicegebyr) samt en årlig afgift på 250 kr. til Dansk Taekwondo Forbund. Meld dig ind nu.